Quantcast
Channel: -Raw og frugt – PlantePusherne – vegansk mad
Viewing all articles
Browse latest Browse all 24

50 shades of frugt og grønt – hjemmelavede, naturlige frugtfarver

$
0
0
Hjemmelavede frugtfarver

Jeg har tidligere lavet et indlæg hvor jeg laver naturligt farvet kokos i gule, grønne og pink nuancer samt blandinger deraf. Det kan du læse om i indlægget ‘festligt farvet kokoskrymmel’.

Men så så jeg en dag et billede af ris som var farvet blå – med rødkål! Det var selvfølglig at for spændende til sådan en nysgerrig sjæl som mig, så der gik ikke lang tid før jeg gik i gang med det helt store madkuløreksperimenter. Jeg vil godt indrømme at det tog lidt overhånd. Det startede med lidt rødkål men, altså… det ene tog det andet og pludselig havde jeg farvet kokosmel i 23 nuancer.

Collagen

Farver af rødkål

Ja lad os da lige se lidt nærmere på det dér rødkål. Hvordan er det lige at rødkål kan give så mange farver? Rødkål er en såkaldt naturlig indikator og skifter farve alt efter surhedsgrad. Rødkålssaft eller afkog af rødkål alene giver en smuk lilla farve. Men gør du den mere basisk (f.eks. ved at hælde natron i) bliver den mere grønlig og tilsætter du syre (f.eks. ved at hælde citronsaft i) bliver den mere rød. Det er ganske vist, se selv dette billede der viser spændvidden af rødkål i forskellige surhedsgrader:

800px-Indikator-BlaukrautHerunder ses (øverst) rødkål med hhv. citron (pink) og natron (turkis) efter tørring. Bemærk at der er MEGET stor forskel på farven når den er våd og når den er helt tør (sidste billede), kokosflagerne ser meget blå/lilla ud som våde, men blev turkise da de begyndte at tørre. Så du kan først vurdere den endelige farve når det er tørt. Smid evt en meget lille portion til tørring først hvis du meget gerne vil ramme en bestemt nuance.

rødkålsfarve

Den stærkeste effekt fås sandsynligvis ved at juice rådkålen og bruge den rene saft. Det kan man få et rimelig bredt farvespektrum ud af og til og med male med. Men eftersom jeg skal bruge det som madfarve, vil jeg gerne undgå den kradse smag af rå rødkålssaft. Derfor laver jeg i stedet afkog af rødkålen. Og for at undgå for syrlig eller basisk (?) smag af natron er der grænser for, hvor meget ud på farveskalaen man kan skubbe den. Men med de små mængder af drys man bruger, så behøver man nok ikke være så bange for om det kan smages lidt.

Farver af (øvrig) frugt og grønt

I min begejstring over alle mulighederne for at farve med mad, fik jeg i løbet af en uges tid prøvet stort set alt hvad vi havde i skabene som kunne tænkes at afgive farve. De fleste øvrige farver ændres ikke så meget fra våd til tør tilstand, så du kan bedømme den endelige farve nogenlunde udfra hvordan juicen ser ud.

Hvad kan man farve?

Jeg skal være ærlig at sige at jeg primært bruger det til at farve kokoskrymmel – som så tilgengæld bliver brugt til AL (børne)mad i perioder herhjemme. Af lignende ‘nemme’ ting er det oplagt at nævne sukker og salt som indfarves på præcis samme måde som kokos. Visse farver som er meget kraftige (rødkål, rødbede, gurkemeje mv.) kan godt tåle at du f.eks. koger ris med dem, så du f.eks kan servere lyserød og lyseblå ris til en børnefødselsdag (gender type much?). Glasur er jo en af de ting som kunne være sjove at indfarve naturligt. Her har jeg ikke meget erfaring, men idéer har jeg nok af til at få dig igang. Takket være aquafaba kan du nu lave en vegansk sprøjteglasur (aka royal icing) som bliver smukt hvid og hærder helt op hvis du vil. Aquafaba kan jo reduceres sammen med lidt mørke bær, rødbede eller saffran og på den måde blive indfarvet inden det piskes og blandes med flormelis. Eller til hvis du laver marengs. Hvis jeg nogensinde skal lave mit eget modellervoks, vil jeg selvfølgelig også prøve at indfarve det. Det er ikke meget kraftige farver man får på den måde, men hvem har nogensinde lidt skade af lidt pastelfarver?

Tørring i ovn eller dehydrator

Er du så heldig at have en dehydrator er det meget simpelt. Fyld hver skuffe med 1 eller to forskellige farver og lad det tørre 3-5 timer. Jo mere proppet dehydratoren er, jo længere tid tager det. I varmluftovnen er det en god ide at holde temperaturen på ikke over 50-100C. Ellers risikerer du at branke tingene og ende med 4 obskure nuancer af brunt.

Du kan se flere eksempler på hvordan de andre råvarer opfører sig under tørring i mit gamle indlæg her. Min fremgangsmåde får du lige her:

4.5 from 4 reviews
Naturlig madfarve
 
Det er umuligt at sige, præcis hvor meget du skal bruge af de forskellige råvarer til at starte med. Men det kan nemt justeres undervejs.
Af:
Ingredienser
Vælg én eller flere af følgende:
  • Rødkål (plus natron og/eller citron)
  • Gule og røde peberfrugter
  • Roiboos-te
  • Appelsin
  • Gulerod
  • Rødbede
  • Spinat
  • Cacao
  • Gulerod
  • Gurkemeje
  • Mørke bær (Blå blåbær, solbær, brombær mv.)
Metode
Rødkål, kogt.
  1. Kom 100 gr groft hakket rødkål i en gryde og hæld vand over. Kom det i kog og skru straks ned så det kun simrer. Kog omkring 5-10 minutter, si rødkålen fra og lad det køle af. Brug en hvid eller gennemsigtig skål, så er det nemmest at se hvilken farve det er. Bruger du væsken som den er fås en flot lilla farve.
    BLÅ/GRØN/PETROLEUMSFARVET
  2. tilsæt et lille drys natron, start med omkring 1 knivspids. Rør rundt. Hvis du kommer til at putte for meget natron i, kan du skrue farven tilbage igen ved at tilsætte nogle dråber citron.
  3. NUANCER AF LILLA OG PINK
  4. Tilsæt få dråber citronsaft eller eddikesyre for at ændre farven til en mere skarp pink.
Peberfrugt, appelsin, gulerod, rødbede, rødkål.
  1. Disse ting kan alle juices og enten fortyndes lidt med vand eller bruges direkte. Rødbeder kan også rives, overhældes med en smule vand og presses med hænderne hvis man ikke har en juicer - fordi der skal så lidt væske til for at give masser af farve.
Spinat, mørke bær (blåbær, solbær o.lign.) og rødbede skåret i stykker/revet.
  1. Kom en håndfuld spinat eller en ½ dl bær i en blender eller stavblender med så lidt vand som muligt. Blend. Pres massen igennem en si og brug væsken til at farve med.
Cacao, roiboos-te eller anden mørk te (=>brun),
  1. Hæld 1 dl kogende vand i en kop og kom så 2 tsk te/cacao i så du har en 'stærk kop'. Lad det trække så det får god farve.

Får du lavet 1 dl farvet væske er det nok til at indfarve ca. 1,5 dl kokosmel. Hæld det over kokosflagerne (eller hvad du nu farver).Er der meget væske i overskud kan du hælde lidt mere kokosdrys i. Lad det trække i 10-30 minutter, hæld overskydende væske fra og spred det så ud i et tyndt lag på bagepapir eller silikonemåtter. Tør det så i dehydrator eller varmluftsovn ved 50-100C indtil det er knastørt. Undervejs kan du røre rundt i det og påny fordele det i et tyndt lag, så tørrer det hurtigere. Opbevares lufttæt og holder ca forevigt. Visse farver blegner dog efter nogle måneder.
Tips
- Holdbarhed: Eftersom der er tale om et dehydreret produkt, så har kokosflager og andre ting du indtørrer med farve en meget lang holdbarhed. Jeg har haft kokosflager stående i over ½ år og selvom de kan blive lidt kedelige i smagen og blegere i farven, så bliver de altså ikke decideret dårlige.

Du kan også bruge drysset på fastelavnsboller, lagkager eller som her de veganske flødeboller. Gør indfarvningen til et søndagsprojekt med ungerne så er der farvet kokoskrymmel til alskens lejligheder det næste halve år 🙂

veganske flødeboller

Og så var der ellers pandekagekokoskrymmelfest da Røskva efter lange 6 måneder endelig fik lov at kaste sig over kassen med de mange farver drys, som mor liiiige skulle fotografere færdigt inden der måtte tages af den. Så de to veninder spiste med stort velbehag pandekager druknet i alle regnbuens farver med kokosdrys.

naturlig madkulørNina madblogger


Viewing all articles
Browse latest Browse all 24